Bevillingsoversigt 2022 - Spor 1 Frøproduktion

Frøafgiftsfonden har for bevillingsåret givet tilsagn om tilskud til 17 projekter. 

1.000 kr.
Aarhus Universitet i alt 2.924
Forskning og forsøg
1 TEKNOLOGIFRØ 704
2 Frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt 371
3 Identifikation af effektive svampemidler i spinat, kunstig smittet med Stemphylium og Cladosporium 305
4 Ukrudtsbekæmpelse i spinat uden Betanal 295
5 Startgødning til engrapgræs 248
6 Forårsetablering af engrapgræs 226
7 Bedre skadedyrsbekæmpelse i hvidkløverfrø 194
8 Grundlag for implementering af ny kvælstofregulering i frøgræs 163
9 Variabel dosering af herbicider ved rækkesprøjtning 155
10 Forekomst af sulfonylurearesistens hos enårig rapgræs i engrapgræsmarker 95
11 Kemiske alternativer til Reglone 67
12 Skadedyr i korsblomstrede frøafgrøder 52
13 Væselhale – vernaliseringskrav og overvintring i forårsetablerede frøafgrøder 49
Forskning og Forsøg i alt 2.924
SEGES Innovation i alt 1.907
Forskning og forsøg
14 Ukrudtsbekæmpelse i spinat 620
15 Frøavl og klimaaftryk 367
16 Græsukrudtsbekæmpelse i frø 220
Forskning og Forsøg i alt 1.207
Rådgivning
17 Frøavl - formidling og rådgivning 700
Rådgivning i alt 700
Spor 1 i alt 4.831

 

 

1. TEKNOLOGIFRØ – rækkedyrkning / Aarhus Universitet

Formålet er at udvikle et dyrkningssystem, hvor etablering af frøafgrøden i kraftige og tætte afgrøderækker med 24 cm rækkeafstand muliggør ukrudtsbekæmpelse ved rækkesprøjtning med ikke-selektive midler. Der er et meget stort behov for at finde nye dyrkningsmetoder i de fine frøgræsser efter Reglone er blevet forbudt (engrapgræs), og der er fundet herbicid-resistent enårigt rapgræs. Et andet hyppigt forekommende græsukrudt er væselhale, som er et stort problem i rødsvingel. De traditionelt anvendte græsukrudtsmidler har svag effekt over for væselhale, som især etablerer sig i åbne pletter i frømarken. 

 

I projektet gennemføres markforsøg i rødsvingel og engrapgræs a. til bekæmpelse af de to mest hyppigt forekommende græsukrudtsarter (enårigt rapgræs og væselhale) og b. til bekæmpelse af græsukrudt med ikke-selektive midler. Målet er at bidrage til en strategi for græsukrudtsbekæmpelse som dels kan forsinke /afværge resistensudvikling i enårigt rapgræs og dels bidrage til en bedre bekæmpelse af væselhale, almindeligt rapgræs og agerrævehale.

 

2 Frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt / Aarhus Universitet

I forbindelse med målsætningen om at reducere landbrugets klima- og miljøeffekter mangler data for frøgræs-dyrkningens effekt på drivhusgasudledning og kulstoflagring i jorden. I AU-Flakkebjerg’s Biobase-platform indgår to 4-årige sædskifter, som har været i omdrift siden 2015:

A: Vårbyg m/udlæg; 1. års strandsvingel til frø med udnyttelse af genvæksten; 2. års strandsvingel til frø (den afsluttede frømark udnyttes som efterafgrøde); sukkerroer

B: Vårbyg; vinterraps; vinterhvede; vinterhvede m. efterafgrøde

Endvidere indgår afgrøder som ugødet kløvergræs, gødet græs til slæt, ensidig majs m.fl.

 

I projektet bestemmes forskelle i kulstoflagring, drivhusgasudledning og nitratudvaskning mellem frøgræs og andre afgrøder. Projektets mål er at indsamle data og opbygge viden om frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt, som kan indgå i en samlet vurdering af frøgræsdyrkningens klima- og miljøprofil i relation til andre enårige afgrøder samt anvise potentielle dyrkningsmæssige tiltag til forbedring heraf.

 

3. Identifikation af effektive svampemidler i spinat, kunstig smittet med Stemphylium og Cladosporium / Aarhus Universitet               

Projektets formål er via afprøvning i markforsøg og væksthusforsøg med kunstig smitte af bl.a. Stemphylium og Claudosporium at udvikle nye strategier til effektiv forebyggelse og bekæmpelse af bladsvampe i spinat på basis af nye fungicidaktivstoffer og produkter. Strategierne sammensættes for at opnå størst mulig effekt overfor de aktuelle svampesygdomme, men samtidig med hensyntagen til at reducere risikoen for udvikling af resistens hos svampene. På sigt skulle strategierne gerne medføre at dyrkningssikkerheden for spinat kan opretholdes eller styrkes med hensyn til svampebekæmpelse samtidig med at den i dag kendte effekt af aktivstofferne pyraclostrobin og boscalid (Signum WG) opretholdes.     

 

4. Ukrudtsbekæmpelse i spinat og anden havefrø uden Betanal / Aarhus Universitet

Projektets hovedformål er at udvikle og afprøve strategier til kemisk ukrudtsbekæmpelse i spinat til frø i et scenarie, hvor phenmedipham (Betanal) ikke længere er til rådighed. I projektet screenes også for nye herbicder til spinat og andre havefrø arter. Målet er også i fremtiden at kunne anvise rationelle og effektive ukrudtsbekæmpelsesstrategier, uanset om phenmedipham er til rådighed eller ej.

 

Projektets hovedaktivitet er udførsel af 3-4 markforsøg i spinat samt 2 øvrige specialforsøg. Tidligere forsøg har vist, at det er meget vanskeligt at erstatte phenmedipham med andre produkter, og derfor er et af projektets væsentligste effekter en forøget viden om optimering af strategier med særlig fokus på skånsomheden overfor spinat. På længere sigt skulle projektet gerne udmønte sig i nye herbicidgodkendelser til mindre anvendelse i spinat, så Danmark også i fremtiden er i stand til at fastholde sin stærke position på verdensmarkedet for spinatfrø.

 

5. Startgødning til engrapgræs / Aarhus Universitet

Det er projektets formål at undersøge om tildeling af startgødning under etablering af engrapgræs kan forbedre fremspiring og etableringshastighed i engrapgræs til frø – for at opnå en mere sikker etablering eks. ved udlæg i vårkorn, et tættere plantedække og dermed en større konkurrenceevne over for ukrudt.  Den første del af projektet gennemføres under kontrollerede eller delvis kontrollererede forhold i laboratorium og semifieldanlæg ved AU-Flakkebjerg, hvor effekten af de forskellige gødningstyper (med særlig fokus på fosfor og kvælstof) for fremspiring og vækst undersøges. Udlæggets optagelse af makronærings-stofferne bestemmes. Optimal placering af gødning i forhold til græsfrø bestemmes. Endvidere undersøges effekten af fosfor og mikronæringsstoffer for fremspiringen ved henholdsvis 25° (ISTA) og 8° (markforhold, forår) under laboratorieforhold.  Der testes placering af udvalgte gødningstyper ved forskellige udlægsmetoder (ærter, vårbyg og evt. renbestand). Specifikt undersøges de praktiske muligheder for etablering, hvor gødning placeres både til dæksæd og udlæg.  Målet er at afdække hvor vidt tildeling af startgødning kan give en større dyrkningssikkerhed i engrapgræs – eksempelvis ved udlægsmetoder med kortere etableringstid.

 

6. Forårsetablering af engrapgræs / Aarhus Universitet

Projektets formål er at undersøge tre dækafgrøders egnethed ved forårsudlæg af engrapgræs til frø. Dækafgrøderne etableres ved henholdsvis 12 og 24 cm rækkeafstand. Det undersøges om dækafgrødens skyggeevne påvirker udlæggets etablering.  I markforsøg ved AU-Flakkebjerg undersøges udlæg af engrapgræs i de forårssåede afgrøder ærter, vårbyg og vårhvede ved to rækkeafstande. Etableringsgrad og frøudbytte af engrapgræs bestemmes.

 

 Målet er at identificere nye udlægsmetoder for engrapgræs, som kan erstatte den traditionelle metode vårbyg/hvidkløver/engrapgræs og dermed udpege udlægsmetoder, som ikke er afhængige af adgangen til Reglone.

 

7. Bedre skadedyrsbekæmpelse i hvidkløverfrø / Aarhus Universitet

Skadedyr forekom i store antal i 2019 hvidkløverfrøproduktionen, selvom avlerne foretog en kemisk bekæmpelse. Der var tale om både kløversnudebiller og kløverhovedgnavere, hvor sidstnævnte ikke tidligere er set i så store forekomster. I de kraftigst angrebne marker var der store udbyttetab. Det undersøges om tilladte plantebeskyttelsesmidler har tilstrækkelig effekt over for disse skadedyr i hvidkløver til frø.    Formålet er at optimere skadedyrsbekæmpelsen i hvidkløver i forhold til skadedyrenes forekomst, deres udviklingstrin og de godkendte bekæmpelsesmidler.

 

Projektet vil indsamle voksne og larver af kløverhovedegnaveren og hvidkløversnudebillen (Protapion fulvipes) og i laboratoriet teste effekten af de aktive ingredienser i Karate, Fastac og Biscaya. Midlet Spruzit Neu er tilladt i økologisk produktion af hvidkløverfrø og vil ligeledes indgå. Stoffernes effekt på insekterne undersøges ved forskellige koncentrationer i standard assays.

 

8. Grundlag for implementering af ny kvælstofregulering i frøgræs / Aarhus Universitet

Formål: At opdatere beregning af de økonomisk optimale kvælstofmængder i rødsvingel samt at skaffe sensordata og vise effekten af anvendelsen af den nye sensorteknologi hos frøavlerne. Det endelige mål er at have tidssvarende tal for økonomisk optimale kvælstofmængder i rødsvingel samt at være med i udviklingen af nye teknologier til kvælstoftilførsel i frøgræs.  Projektet gennemføres som et markforsøg ved AU-Flakkebjerg, hvor der udføres en detaljeret monitering af afgrødernes vækst og udvikling. Forsøg i én sort i rødsvingel er etableret med frøhøst i 2022. I efteråret tilføres de optimale mængder ud fra tidligere forsøg. I foråret testes forskellige strategier som skal danne grundlag for at udvikle responskurver og efterfølgende beregning af den økonomisk optimale kvælstof-mængde. Derudover testes anvendelsen af delt gødskning ved brug af samme teknologi som blev anvendt i Smartgrass projektet. Ved udvalgte tidspunkter og led og i forbindelse med droneflyvninger udtages planteprøver som analyseres for biomasse, kvælstof koncentration og kvælstofoptag (kg/ha) beregnes. Efterfølgende korreleres billederne med disse resultater. Ved blomstring foretager vi igen en visuel vurdering af blomstringen og i forbindelse med høst gives karakter for lejesæd. Forsøget høstes parcelvis og der udtages en frøprøve til bestemmelse af renhed. Kvælstofanalyser i frø- og halmprøverne anvendes til at lave et kvælstofregnskab for afgrøden. 

 

Effekterne af projektet er en opdateret beregning af den økonomisk optimale kvælstofmængde i rødsvingel og en fortsat test af anvendelsen af teknologi og kvælstoffortyndingskurven til bestemmelse af mængde af supplerende kvælstof i foråret. Det er vigtigt med nye forsøgsresultater, som vi kan anvende i indstillingen til kvælstofnormerne.

 

9. Variabel dosering af herbicider ved rækkesprøjtning / Aarhus Universitet

Projektet skal afdække om det er muligt at anvende en teknik, der sikrer en effektiv dosering i rækkemel-lemrummet i rækkedyrket frøgræs, samtidig med at doseringen over afgrøderækken ikke overstiger den dosis afgrøden kan tolerere. Målet er at udvikle en metode der kan sikre en mere effektiv bekæmpelse af problemukrudt i frøgræs der kan dyrkes på større rækkeafstand.  Der gennemføres markforsøg i frøgræs arter som rajgræs, strandsvingel og evt. hundegræs, der kan dyrkes på større rækkeafstand uden udbyttenedgang. Der anvendes en sprøjteteknik med sprøjtning af afgrødebåndet med den maksimalt anbefalede dosis og en højere mere effektiv dosering over afgrødemellemrummet. Dette opnås ved at anvende to dyser med forskellig ydelse over afgrødebånd hhv. rækkemellemrum. Der gennemføres udbytteforsøg med udvalgte kombinationer af midler og doseringer. Bredsprøjtning indgår som reference.

 

Projektet vil frembringe viden der kan bidrage til at opnå en mere effektiv bekæmpelse af problemukrudt i rækkedyrket frøgræs. Det gennemførte projekt vil ligeledes frembringe data om herbiciders selektivitet der kan anvendes til ansøgninger om "mindre anvendelse”.

 

10. Forekomst af sulfonylurearesistens hos enårig rapgræs i engrapgræsmarker / Aarhus Universitet

Inden for de sidste to år er der fundet resistens over for ALS inhibitorer (f.eks. Hussar OD, Hussar Plus OD og Broadway) i 12 populationer af enårigt rapgræs. I de fleste tilfælde er der tale om majssædskifter, men der er også fundet resistens i et kornsædskifte og et sædskifte med frøgræs. Enårigt rapgræs er et af de alvorligste ukrudtsproblemer i engrapgræs til frø. Med forbuddet imod diquat, er kemisk bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs til frø alene baseret på anvendelsen af Hussar OD og Hussar Plus OD anvendt enten efterår eller forår. Såfremt resistens bliver et problem på de arealer, hvor der dyrkes engrapgræs, vil kemisk bekæmpelse ikke længere være muligt, hvilket vil vanskeliggøre fortsat rentabel dyrkning af engrapgræs til frø.

 

For at undersøge problemets omfang på de arealer, hvor der dyrkes engrapgræs, vil der blive indsamlet frø af fra overlevende enårig rapgræsplanter i ca. 50 engrapgræsmarker behandlet med Hussar OD/Hussar Plus OD tidligere i vækstsæsonen. Frøene screenes for forekomst af resistens. Det sker ved, at frøene udsås i bakker med 104 planter. Der sås 3 bakker pr. population, hvor den ene anvendes som ubehandlet kontrol, den anden sprøjtes med Hussar Plus OD og den tredje med Broadway, som repræsenterer de to kemiske grupper af ALS inhibitorer, som anvendes i DK. Der anvendes en høj dosering, som udelukker, at overlevelse kan skyldes andet end resistens. Der sprøjtes, når enårig rapgræs har 2-3 blade. Efter ca. 4 uger optælles antallet af henholdsvis døde og levende planter, og bakkerne høstes, og der måles friskvægt. Udvalgte resistente populationer vil endvidere blive undersøgt i dosis-respons forsøg mhp.at fastlægge niveauet af resistens.

 

Projektet vil bidrage med viden om udbredelsen af resistens i marker/sædskifter, hvor der dyrkes engrapgræs til frø. Resultaterne vil være et vigtigt bidrag til udvikling af fremtidige bekæmpelsesstrategier for en-årig rapgræs i disse sædskifter.

 

11. Kemiske alternativer til Reglone / Aarhus Universitet

Formålet med projektet er at teste alternativer til diquat (Reglone o.l.) til bekæmpelse af enårig og almindelig rapgræs i engrapgæs. Effekt og skånsomhed af kemiske alternativer til Reglone afprøves i markforsøg. I forsøgene indgår 4 alternative herbicider (Gozai (pyraflufen), Beloukha (pelargonsyre), TopGun Koncentrat (pelargonsyre) og Spotlight Plus (carfentrazon). Reglone medtages som en reference i forsøgene. I en min-dre del af parcellerne sås henholdsvis enårig og almindelig rapgræs, så forsøgene vil belyse såvel effekt som skånsomhed af behandlingerne. Forsøgene udføres i to typer af engrapgræs – en marktype og en plænetype. Herbiciderne udsprøjtes om vinteren, når afgrøden er ude af vækst. Der foretages visuelle bedømmelser af effekt over for enårig rapgræs og engrapgræs flere gange i løbet af foråret, og afslutningsvis måles udbytte. Forsøgene gentages over to år.

 

12. Skadedyr i korsblomstrede frøafgrøder / Aarhus Universitet

Avlen af korsblomstrede frøafgrøder er udfordret af et meget højt skadedyrstryk. Skadedyrene bliver opformeret i vinterraps og fortsætter deres udvikling i den vårsåede frøafgrøder, hvor specielt glimmerbøsser og blygrå rapssnudebiller forvolder skader. Hos glimmerbøsser er der fundet pyrethroid resistens. Der er behov for bedre værktøjer til at bestemme tidspunkt for begyndende skadedyrsangreb og undersøgelse af om de anvendte bekæmpelsesmidler er virksomme.   Moniteringen af indflyvningen vil ske med anvendelsen af Scout sensoren fra FaunaPhotonics. Registreringerne suppleres med fangster i gule fangbakker/ limplader. I et igangværende GUDP-projekt er der til sensoreren opbygget genkendelsesbiblioteker for skadedyr i raps. For bekæmpelsesmidler vil nuværende og mulige kandidater udvælges og aktivstofferne afprøves i laboratoriebioassays på skadedyr indsamlet i de moniterede frømarker.  

 

Effekter: At give avlerne af korsblomstrede frøafgrøder nye muligheder for monitering og undersøger om tilladte midler er effektive overfor de værste skadedyr.

 

13. Væselhale – vernaliseringskrav og overvintring i forårsetablerede frøafgrøder / Aarhus Universitet

Projektet har til formål at undersøge to egenskaber ved væselhale: 1. Varierer vernaliseringskravet hos danske polulationer af væselhale 2. Overvintrer forårsfremspiret væselhale og sætter frø det følgende år.  Vernaliseringskravet undersøges på frø indsamlet fra en række populationer af væselhale. Overvintring af forårsfremspiret væselhale undersøges på mærkede planter i markforsøg. Til at undersøge om vernaliseringskravet varierer mellem danske populationer af væselhale indsamles frø fra 5 populationer ved modenhed i 2021. Desuden indgår Flakkebjerg populationen som reference. Med de i alt 6 populationer gennemføres test af vernaliseringskrav i semifield forsøg ved Flakkebjerg.

 

Vernaliseringskravet undersøges ved at så forskudt hen over vinteren og placere containere/potter på udendørsarealet så de fremspirede planter udsættes for naturlig daglængde. Planternes udviklingsstadie registreres gennem sæsonen frem til sent efterår. Forsøget gentages 2 år. 

 

Overvintringsevnen af forårsfremspiret væselhale gennemføres i small plot forsøg under markforhold. I forårsetableret dæksæd udsås væselhale i mærkede ringe i foråret umiddelbart efter såning af dæksæd. Efter fremspiring tyndes til 1 plante væselhale pr ring. Dæksæd + halm fjernes fra parcellen ved modenhed med normal stubhøjde. Væselhale planternes overvintring og frøsætning følges og registreres det følgende år. Der anvendes væselhale af Flakkebjerg populationen samt fra en af de populationer der indsamles til undersøgelsen af vernaliseringskrav. Forsøget gentages 3 år for at afdække effekten af varierende vinterforhold. 

 

Projektet vil øge viden om væselhales biologi. Viden om ukrudtsgræssernes biologi er vigtig for at kunne anvise og kombinere forebyggende metoder og direkte bekæmpelse i strategier der sikrer en produktion af frø med den ønskede renhed.

 

15. Frøavl og klimaaftryk / SEGES Innovation

Projektets formål er at kvantificere effekten af nitrifikationshæmmere på dannelsen af nitrat og lattergas ved ompløjning af hvidkløver. Målet er ud fra projektets resultater at anvise en dyrkningstrategi, der kan minimere kvælstoftabet til det marine miljø, samt begrænse udslippet af lattergas fra dyrkningsfladen i forbindelse med omlægningen af hvidkløverafgrøder. 

 

Der vil i projektperioden blive gennemført markforsøg i etablerede hvidkløvermarker til frøproduktion. Udvalgte parceller vil blive behandlet med et nitrifikationshæmmende middel før ompløjning af hvidkløverstubben. Efter behandling med nitrifikationshæmmerer vil der blive pløjet, og der vil blive etableret sugeceller jævnfør neden-stående beskrivelse. Herefter vil der blive etableret vinterhvede på arealet. Der vil på arealet blive nedgravet sugeceller, hvorfra der i projektperioden kan udtages vandprøver til bestemmelse af kvælstofindholdet i det afstrømmende vand. Til optimering af modellens beregninger vil lokalt opstillede vejrstationer indsamle nedbørs- og temperaturdata. Der vil i samme periode blive udtaget N-min prøver på forsøgsarealet for derigennem at måle mængden af mineraliseret kvælstof i perioden og mængden af nitrat, der er til stede i jordlaget i forsøgsperioden. I efteråret 2022 vil de beskrevne aktiviteter med sugeceller blive gennemført og analyseret. I foråret og sommeren 2023 vil målingerne blive fortsat, og der vil blive gennemført N-min målinger på forsøgsarealet.

 

Det forventes, at projektet kan bidrage til en reduktion af klimagasudledning på 375 kg CO2-ækv/ha, ved brug af nitrifikationshæmmere inden ompløjning af hvidkløver, hvis der antages et kvælstofindhold i hvidkløver på 200 kgN/ha. Effekten er den direkte effekt af anvendelse af nitrifikationshæmmere, som reducerer udledningen af lattergas med op til 40%. Målsætningen på kort sigt er 1000 ha, med en samlet årlig reduktion i klimagasudledning på 375 ton CO2-ækv, som forventes realiseret 12 måneder efter projektets afslutning. På længere sigt er målsætningen, at 90% af arealet dyrket ud fra dette dyrkningssystem behandles med nitrifikationshæmmerer.

 

14. Ukrudtsbekæmpelse i spinat / SEGES Innovation

Formålet med projektet er at bidrage med alternativer til anvendt dyrkningspraksis og med de bedst mulige løsninger for at kunne opretholde en optimal, bæredygtig, rentabel og miljømæssig forsvarlig produktion af havefrø i Danmark. Målet er at formidle ny viden fra forsøgs- og forskningsresultater, samt bidrage med alternative dyrkningsmetoder. Ligeledes er målet at have alternative løsningsmodeller klar, såfremt lovgivningen på planteværnsområdet umuliggør nuværende dyrkningspraksis. Produktionen af havefrø i Danmark, er en nicheproduktion hvor avl af spinatfrø udgør størstedelen. I projektet vil der blive arbejdet med dyrkningsmetoder for netop spinat. Der vil blive kigget på løsninger som anvender planteværn, løsninger som anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse, i kombination med planteværn, samt rækkebehandlinger. Projektet vil bestå af et traditionelt parcelforsøg, som har til formål at opnå den mest optimale ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af de anvendelsesmuligheder, som ligger på planteværnssiden.

 

Kombinationen af midler, tidspunkter og doseringer skal belyse hvilke af disse, som yder den bedst mulige bekæmpelse af ukrudt. Som supplement til førnævnte forsøg vil der blive anlagt et forsøg, som skal frembringe alternative løsninger på bredsprøjtning med ukrudtsmidler. Kombinationen af mekanisk ukrudts-bekæmpe imellem rækkerne, samt båndsprøjte i smalle bånd oven på spinatrækken, giver en stor besparelse i planteværn. Derfor skal dette forsøg medvirke til at frembringe mere miljøvenlige metoder til at ukrudtsbekæmpe spinat til frøavl.  

 

16. Græsukrudtsbekæmpelse i frø / SEGES Innovation

Formålet med projektet er at finde løsninger på bekæmpelse af græsukrudt og modvirke resistensopbygning mod græsukrudtsmidler, for at fremtidssikre dansk frøavl. Målet er at give danske frøavlere konkrete, effektive og alternative løsningsmodeller til produktion af rent frø, som kan implementeres i dyrkningen. Der er få godkendte græsukrudtsmidler til brug i frøafgrøderne, og ingen nye kommer til. For frøbranchen er disse en vigtig forudsætning for, at der kan produceres rent frø. Ensidig brug af græsukrudtsmidler skaber resistens, og der er brug for metoder, hvor en mere intelligent anvendelse af dem der er til rådighed, kombineres med andre virkemidler.

 

I projektet vil der blive udført forsøg med bekæmpelse af græsukrudt, baseret på kombinationer af godkendte græsukrudtsmidler. Der vil blive udført forsøg i engrapgræs, rødsvingel, strandsvingel og alm. rajgræs. Der vil blive videreført rækkesprøjtningsforsøg i engrapgræs og strandsvingel, som blev startet i 2020. Dette forsøg har vist gode resultater og store muligheder for græsukrudtsbekæmpelse, ved at bekæmpe græsukrudt imellem rækkerne. I projektet indgår også fokus på etableringssikkerhed for at sikre bedst mulig afgrødekonkurrence, idet stor nøjagtighed og god etablering ved såning af frø, er vigtigt for at øge frøets konkurrence overfor græsukrudt. Der vil blive udført On-Farm forsøg, hvor nøjagtigheden af forskellige maskinfabrikanters frøudstyr sammenlignes. Dette projekt skal vise, at der kan opnås gode effekter ved at kombinere forskellige virkemidler. Dels ved at anvende græsukrudtsmidler alene, dels ved at lade frøafgrøden selv konkurrere med græsukrudtet, og udelukkende behandle græsukrudt uden for sårækken.

 

Projektet skal også vise, hvor stor effekten i konkurrencen over for græsukrudt er, ved optimal nøjagtighed ved såning, samt dedikering af gødning direkte til græsudlægget. Effekten af dette projekt, skal være at give frøavlere de bedste muligheder for at bekæmpe græsukrudt. At kunne producere rent dansk kvalitets-frø, er et krav for at kunne fastholde den på verdensplan førende danske eksport af kvalitetsfrø.

 

Effekten af projektet, er at bidrage med løsninger på ukrudtsbekæmpelse, omfattende planteværn og mekanisk renholdelse. Frembringe alternativer til planteværn og give mulighed for at kunne bekæmpe ukrudt i havefrø, på andre præmisser end de kendte løsningsmodeller.

 

17. Frøavl - formidling og rådgivning /  SEGES Innovation    

Formålet med projektet er at sikre det vidensmæssige grundlag for en stor, bæredygtig, rentabel og miljømæssig forsvarlig frøproduktion i Danmark. Projektet skal ligeledes undersøge muligheder for alternativer til anvendt dyrkningspraksis, samt bidrage med praktiske løsninger og vejledninger på dette. Målet med projektet er, gennem formidling af ny viden fra forsøgs- og forskningsresultater, samt inddragelse af alternative dyrkningsmetoder, at medvirke til at fastholde produktionen af dansk kvalitetsfrø. Ændringer i de dyrkningsmæssige rammevilkår gør, at dyrkningsmetoder og processer i frødyrkningen, løbende ændres. Det er derfor vigtigt, at der fokuseres på alle forhold, som kan påvirke denne produktion, og sikre at produktionen fremadrettet er både rentabel og kan leve op til de kvalitetskrav, som frøbranchen kræver. Projektet skal derfor igennem opsamling og formidling af ny viden, bidrage med løsninger og forsøgsresultater til gavn for hele frøbranchen.

 

I frøavlen er adgange til planteværnsmidler udfordret, og dyrkning af rent frø bliver vanskeligere. Tidligere anvendt praksis til bekæmpelse af græsukrudt og skadedyr er væsentlig reduceret, i takt med at mange kemikalier bliver udfaset. Der skal derfor kigges på alternative løsninger, som supplement til planteværn. Muligheder inden for ny teknologi og præcisionsdyrkning skal undersøges. Der skal arbejdes med række-dyrkning og mekanisk renholdelse, som brugbare løsninger i kombination med planteværn. Udviklingen på dette område går rigtig stærkt, og der skal indsamles viden og information på området.

 

Projektet skal herudover sikre, at meget svært erstattelige bekæmpelsesmuligheder inden for planteværn, bliver tilgængelige. Dette sker ved udarbejdelse af ansøgninger og vejledninger i ”mindre anvendelse”. Disse er helt essentielle, da mange midlers generelle godkendelse fra producentens side ikke omfatter frøafgrøder. Muligheden for at anvende disse, hviler udelukkende på at denne tilladelse kan opnås. I projektet indgår ligeledes muligheden for at søge dispensation, på helt specifikke nøglemidler, som efter et eventuelt forbud ikke umiddelbart ikke kan erstattes af andre løsninger.

 

Frøavlere vil med projektet få adgang til viden om effektiv samt miljømæssig og økonomisk bæredygtig produktion af kvalitetsfrø. De vil ligeledes få viden omkring alternativer til kendt dyrkningspraksis. Desuden sikres de bedst mulige planteværnsløsninger, igennem ansøgninger om mindre anvendelse.